Bernhard, østrisk forfatter der døde i 1989, har fået to værker udgivet på dansk, Wittgensteins nevø, 1995 og Udslettelse, 1998. Denne lille abstrakte og filosofiske roman kom på tysk i 1971, og er ligesom Udslettelse ikke nogen letlæst tekst. Klarer man sig imidlertid igennem de første sider i denne lange monolog, hvor den navnløse jeg-fortæller på traveture gennem Wien sammen med vennen Oehler, hører om vennen Karrers psykiske sammenbrud og indlæggelse på en psykiatrisk klinik, bliver man fascineret af denne ordstrøm, hvor de to vender al verdens problemer, men hele tiden vender tilbage til Karrers situation. Hvorfor gik han ned med flaget, hvad fik ham til monomant at snakke om bukser, og hvorfor udvikler en fremvisning af bukser i Rustenschackers bukseforretning sig til det endelige sammenbrud for Karrer? Bogen er som de øvrige tekster af Bernhard et opgør med det østrigske samfund, og den østrigske psykiatri, som Bernhard hudfletter med Karrer som eksempel. De store ånder må enten forlade dette navlebeskuende land, eller forsvinde ind i sindssygen. En filosofisk fortælling, som kræver noget af læseren, men til gengæld giver en stor læseoplevelse