En fortsættelse af Fata morgana, 2003. Leohard Cramer og hans kone Elisabeth Dalgauer og sønnerne Peter og Christian er hovedpersonerne i denne krønike om kartoffeltyskernes tilværelse på den jyske hede. En beretning om et barskt liv, om det at leve som en enklave i det danske samfund, en lille koloni med egne vaner og ritualer, som langsomt bliver optaget i det omliggende samfund, en indvandringsfortælling med paralleller til vor tids behandling af fremmede. Det historiske islæt er det, der holder romanen sammen, dialogen og spændingen i forløbet er ikke iøjnefaldende, personerne fremstår ret firkantede, og beskrivelsen af forløbet med integrationen er ret stereotyp med Elisabeth som den, der i sine tanker forholder sig til de realiteter, som de fremmede må leve med. En slægtshistorie om livet på den jyske hede med al den hårdhed og slid, der skulle til for at opdyrke den hårde muld og skaffe en bæredygtig tilværelse. Romanen er ind imellem lidt stillestående i sin personbeskrivelse, men alligevel fængslende. Det er et stykke danmarkshistorie som males frem, en beskrivelse af et særegent folk langt fra den sydtyske hjemegn i kamp mod naturen og det omliggende samfund. Spændende læsning for folk fra Midtjylland med lokalhistorisk interesse, og for alle med interesse for danmarkhistorien