Den berømte negerskuespiller Leo Proudhammer får et alvorligt hjerteanfald, mens han er på scenen. Under det efterfølgende hospitalsophold genoplever han i sin særdeles rummelige og dialogsikre hukommelse en række episoder fra sit omtumlede liv. Uden hensyn til kronologien går tankerne tilbage til den fattige barndom i Harlem med den slægtsstolte, fordrukne far og den elskede broder Caleb, der kommer i konflikt med det utroligt brutale politi. Senere fulgte ungdomsår i gruppefællesskab i en saneringslejlighed, den første frækt udnyttede kontakt med teaterfolk, vekslende bijobs og den endelige succes, der var så ekstra svær at nå, fordi huden var sort. På disse forskellige tidsplaner møder vi bl. a. hovedpersonerne i hans biseksuelle kærlighedsliv: den hvide hippiepige Barbara, som han møder i slumlejligheden og som selvbevidst træder ind i værkstedsteatrets verden sammen med ham for siden at blive stjerne, og hendes modpol den sorte Christopher, der for en tid fortrænger hende.Bogen ender dog med et nogenlunde harmonisk forhold mellem de tre. Det er en meget typisk Baldwin-roman med mange selvbiografiske træk og temaer fra andre af hans bøger. Trods de mange tidsplaner er den ikke vanskelig at læse, men de mange og lange scener og samtaler føles lovlig vidtløftige. Bogen føles ca. 100 sider for lang, men bør indgå i samme omfang som hans andre romani- -a-