Baldwins eneste novellesamling rummer noveller fra 1948-65 og placerer sig meget centralt i det betydningsfulde og aktuelle forfatterskab. Her er selvbiografiske barndomsnoveller om den bitre, hadfyldte prædikantfar, om de hellige negres herlige udflugt med flodbåd, en udflugt, hvor der bedes, synges og flirtes på livet løs, mens hovedpersonen føler sig helt udenfor, da han bliver klar over sin afhængighed af sin ven, der er helt opslugt af en knibsk pige. Her er bilre ungdomsoplevelser, hvor den hvide omverden lukker sig for negeren, placerer ham som et andenrangsmenr neske, og også hans hyppige reaktion, tilflugten til narkotika, skildres. Her er den på en gang livfulde og dunkelt truende skildring af en succesrig negersangers sidste angstfyldte dage i Paris før han skal hjem til USA og racefordommene og her er til slut den grufulde og dybtborende titelnovelle om den impotente, negerhadende undersherif, der ved at mindes sin barndoms skovtur til en sadistisk og perverslynchning bliver så lysten, at han opfordrer sin kone til at elske som niggerne gør det. Jeg anbefaler uforbeholdent disse noveller til alle bibliotekstyper, for her får den skingert talende profets teorier forbindelse med en konkret og intenst skildret virkelighed