Brandes påbegyndte i 1871 ved universitetet sine forelæsningsrækker over strømningerne i den første halvdel af det 19. århundredes litteratur, der affødte det såkaldte "moderne gennembrud". Disse forelæsninger var og er mere end blot litteraturkritik. Litteraturhistorisk var de usædvanlig velfunderede, som polemiker var han allerede da urørlig, ligesom hans berømmede stil var fuldt udviklet, denne klare, smidige, billedrige prosa, der nu i dobbelt forstand er klassisk. Emigrantlitteraturen, "ouverturen til århundredets store litterære skuespil", skildrer reaktionen mod det 18. århundredes rationalisme. Det Brandes har til hensigt er ikke alene at levere en serie værkanalyser og karakteristikker af tidsalderens digtere med Chateaubriand og Madame de Staël i spidsen, men nok så meget at undersøge den psykologiske baggrund for spaltningen i den ny bevægelse, der i mangt og meget var hæmmet af det 18. århundredes ideer og tanker. Denne udgave af dette hovedværk, der så længeharværetsavnet af bibliotekerne, har den fordel fremfor 1923-udgaven, at den er forsynet med et udførligt register af forlæggeren Iver Jespersen samt professor Henning Fengers rekonstruktion af indledningsforelæsningen