Voldtægt finder sted over for kvinder i alle samfundslag, men behandlingen i retten er forskellig alt efter kvindens status. Fælles er de vold-tagnes chok, ydmygelse og magtesløshed, somforstærkes under retssagen, hvor kvindens udsagn ikke tages alvorligt og hendes seksualliv optrævles, hvilket ofte resulterer i en følelse af skyld og selvforagt. Således er forfatterens holdningtil den behandling, voldtagne kvinder udsættes for. Hendes løsningsforslag er dels feministisk selvforsvar, dels et ændret kønsrollemønster, hvor kvinder ikke længere er ofre. Digtene bygger påskæbner, forf. har mødt som kriminalassistent i Københavns Politis drabsafdeling og gennem arbejdet i Joan-søstrene. Hvert digt beskriver en kvindes historie og skildrer voldtægtsforsøg, fuldbyrdetvoldtægt, tæsk, drab og blodskamsforhold. Det er direkte, barske digte med en stærk appel. I en efterskrift påpeger advokat Jytte Thorbek, som har medvirket til, at voldtægtsofre nu har fået rettil at have en sagfører medsig fra anmeldelsetidspunktet, at der stadig er langt igen, før ofret får samme hjælp som voldsmanden i retsmaskineriet. På grund af det autentiske præg henvenderdigtsamlingen sig til en bredere kreds af læsere end de fleste digtsamlinger