Jeg må nok indrømme at kende sønnen, musikeren Lars Ulrich (Metallica), bedre end faderen, men må efter at have læst en moppedreng af en bog nok erkende, at den unge Ulrich har end et par trommehvirvler at slå, hvis han vil præsentere et liv så fuldt og begivenhedsrigt som faderens, Torben Ulrich (f. 1928). Bogen er et udvalg af tennisesset, multikunstneren og buddhistens mange essays, klummer og reportager fra årene 1945-2002, for første gang samlet til en slags biografi af Lars Movin. Bogen starter med et nyskrevet interview med TU fra 2002 og så går det ellers løs i en kronologisk mosaik af tekster, der ikke før har været udgivet samlet og i bogform. TU gjorde jazzens udvikling med og skriver f.eks. om møder med jazzlegender og anderledes sportsreportager, oftest med en skæv og anderledes interessant synsvinkel. Foruden Ulrichs egne tekster har redaktøren indkaldt en række såkaldte "vidneudsagn" til Ulrichs skribentvirksomhed af f.eks. tenniskammeraten Kurt Nielsen, Jørgen Leth, Bente Arendrup og Jørgen Gustava Brandt. Desuden afsnit med kronologisk livsforløb og personregister. Teksterne skaber tilsammen et biografisk portræt af en absolut original dansker af livskunstnerisk nåde og format. Ikke mindst for jazzkendere