Marjane Satrapi (f. 1969) er kendt for bestselleren Persepolis, 2005. Hun fortsætter nu med at fortælle om livet i det fundamentalistiske Iran, hvor kvinder kun kan vise ansigt bag hjemmets fire vægge. Og hvilket ansigt! Når mændene sover til middag, samles kvinderne omkring samovaren og snakker om mænd med en bramfrihed, der kan give en garvet, dansk feminist røde ører: Her er opskrift på magi, som kan få modstræbende elskere til at gifte sig, diskussioner om orgasme og skilsmisse og drøje - morsomme! - hug til de stakkels mænd. Romanen blander tekst og sort-hvide tegninger i helsides sekvenser. Det er flot, virkningsfuldt og dynamisk. Broderier er kirurgiske indgreb, der gendanner mødommen, så man kan spille jomfru på bryllupsnatten. Samtidig viser titlen hen på stilen, som blander tegneseriens formsprog med romanens litterære traditioner, den såkaldte "graphic novel" (på dansk: tegneserieroman, litterær tegneserie, grafisk roman). Genren er meget populær i USA, men herhjemme har bibliotekernes opstilling nok gjort den lidt usynlig. Den henvender sig til voksne (yngre?) læsere, der er åbne for brud på genrer og formsprog. Broderier er dog mere roman og mindre tegneserie end Persepolis, der stadig er Satrapis hovedværk. Andre graphic novels er fx Millers Sin City-serie, Spiegelmans Maus og Eisners klassiker Et hus i Bronx