Forfatteren har tidligere skrevet en række science fictions. Med denne roman, som er den første der er oversat til dansk, bragede han gennem den litterære lydmur. Og sikken et brag. Det er længe siden jeg har læst en så original, så morsom og så rørende roman. Den er en crossover mellem en klassisk hårdkogt krimi og en (sprogligt) nydelsesfuld litterær oplevelse, hjulpet godt på vej af en kongenial oversættelse. Lionel Essrog, også kendt som Freakshow, lider af Tourettes syndrom. Han og tre andre forældreløse fra et drengehjem i Brooklyn, indoptages i smågangsteren Frank Minnas småkriminelle detektivbureau/limousineservice og bliver Minnamænd med hud og hår. Frank, som er det nærmeste Lionel har været en faderfigur, myrdes, og Lionel bliver en rigtig detektiv i jagten på morderen. Som i enhver sort krimi er whodunnit-aspektet mindre vigtig end atmosfære og personportrætter. Lionel river sproget fra hinanden i sine absurde og originale verbale tics ("Æd mig. Nossehår. Baily", er blot ét af Lionels forbløffende udbrud) ligesom hans tvangshandlinger giver sig udslag i en uimodståelig trang til at røre ved bl.a. dinglende nøgler og bløde overflader. Historien kan nydes alene for dens sprogligt originale virtuositet. Dens drive og dens underspillede kærlighed til personerne, fuldender en stor læseoplevelse