Hospitalsskibet Jutlandia var det nye NATO-medlems lidt tøvende bidrag til FNs kamp mod den kommunistiske invasion af Sydkorea 1950. Danmark kunne ikke sige nej til USA's forespørgsel, men ville nødigt bidrage militært, bl.a. fordi man veg tilbage for at provokere Sovjetunionen, men gerne stod som brobygger i verdens konflikter. En tendens som skulle komme til at gå igen i udenrigspolitikken år fremover og på en måde var en videreførelse af landets tidligere neutralitetspolitik. Kompromisset blev udrustningen af Jutlandia, som både blev et eftertidsikon og start på en tradition for humanitær bistand, der siden har haft stor betydning mht. dansk indsats i verdens brændpunkter. Bogen er grundig, spændende og letlæst og illustreret med s/h fotos. Fremstillingen bygger på arkivmateriale, interviews med veteraner plus dagbøger og breve, som giver fine personlige vinkler. Først indledes med den historiske ramme. Herefter redegøres for den politiske linedans omkring skibet som dansk bidrag, Jutlandias indretning og udrustning, Kommandør Hammerich, der tidligere i karrieren stak kronprinsen en fortjent ørefigen!, udvalgte fra besætning: læger og sygeplejersker m.m., livet og arbejdet ombord på de tre rejser og det internationalt anerkendte store humanitære arbejde. Lykketofts forord er for en stor dels vedkommende et angreb på regeringens Irak-politik. For alle historisk interesserede