Indhold: Klokken går igennem som en vægter ; Men smerten vil uddø ; Nu samles pastoralens sølvhær ; Det flytter sig baglæns på pløjede marker ; På denne scene hilser du ; Vi smækker frygten op på væggen ; Skriv bag på livet, at verden har stær ; Hodet fløj af dukkerne ; Denne skål af fingre ; Strengen knækker ude, fød en læser ; Vi når til eksistensen ; Hvorfor beskrive mængden ; Der findes ingen sprække i mig ; Du bløder ned ad trappen ; Du drikker blodet ; Da svinger min aorta ; I det ene øre gemmer du det andet ; Du nyser et træ ; Koen pisser grønt igennem hækken ; I morgen er glemt som Titanics barberblade ; Du falder i en ildkaret ; Himlen er af kaffe over månens alter ; Tro kan bide vinteren i stykker ; Vi fik regnbuehud under fyrværkeriet ; Så troner vi på hver sin klode ; Favntag er stivnet ; For ikke kun at kaste mig i tornebusken ; Det flår mine indvolde ud, at jeg også er dig ; Så skal de rydde op ; Hvis livet begynder, er billedet fuldført ; Slå op og se, hvad jeg har mistet ; Du solskærper dagen ; Jeg skriver dig rundt om en hemmelighed ; Kloden fik en kant ; Hr. Konstantin i Ordrup ser tilbage ; Blå og røde graner trækker læsset skævt ; En bregneside vendes ; Kære Gud, benåd mig på den første dag ; Hildet i et kloster af fortrydelse ; Hvordan du nu langsomt blir løftet i vejret ; Englene ser os ; Her er de ord, du kan læne dig mod