"De ubeskyttede" adskiller sig fra de typiske krimier, da der er kræset for sproget. Tempoet er dog ret sløvt og læsningen tung gennem størstedelen af bogen. Der lægges stor vægt på finsk social- og indvandrerpolitik, og forfatterens egne meninger skinner tydeligt igennem. Anna er ikke en særlig sympatisk hovedperson, hvilket gør fokuset på hendes personlige liv lidt trættende. Hendes egne indvandrerrødder giver hende dog en anden vinkel på sagerne end nogle af hendes kolleger - heriblandt den ældre politimand Esko, der er yderst ubehagelig med sine racistiske og homofobiske kommentarer. Alt i alt en tung, men fin krimi, der kan læses uafhængigt af første bog