"Den svenske duo lykkes heller ikke denne gang med at undslippe skyen af pænhed i deres duo-skønsang - stadig viklet så heftigt ind i countryens kitsch, den romantiske idé om det kuldsejlede forhold til den eneste ene - som stort set intet modspil får og til overflod formidles med musikalske vemodsklicheer. Heldigvis (...) er der nogle kærkomne svinkeærinder i noget mere folkemusikalsk (...) og noget mere drømmepoppet a la Beach House (...). Og den ene af dem (...) brøler ordene »SO LOUD« i sangen »Hem of Her Dress«: »So I am incomplete, so loud and so discreet.« Hvis bare den form for grimhed vandt mere indpas hos duoen, ville jeg ikke føle, at jeg var på besøg på en småborgerlig ødegård, hvor alle konflikter var fejet ind under det håndvævede gulvtæppe. Der er nogle gode backingmusikere med på Ruins, især Wilcos trommeslager Glenn Kotche og R. E. M.' s guitarist Peter Buck, og der er en ulastelig kvalitet over albummet. Men opfindsomhed... Glem det. Istedet distribuererRuinspolyfilla i kærlighedssårene så jævnt og glat og formfuldendt, at det hele fremstår som Nordic Nashville-stuk"

"Selv om First Aid Kids fornemme omgang med folkrødderne ikke ligefrem er radikal nytænkning, formår de i musikken at brede vingerne ud som aldrig før. Fra en vaklende ballade som 'To Live A Life' til det sejlende kor på værtshussangen 'Hem Of Her Dress' udvider First Aid Kit deres soniske felt med både summende orgler og ensomme mariachi-trompeter. Man har hørt den slags sange før, men Klara og Johanna Söderberg er virkelig blevet afsindigt gode til at synge dem"

"At purunge mennesker ofte har en mere direkte forbindelse til deres følelser er én ting, at kunne omsætte dem til noget kunstnerisk gyldigt en helt anden. Her dissekeres den forfejlede kærligheds (forelskelses?) aspekter, (selv)bebrejdelser, anklager, sorg, længsel, tab og selvpineriske tvangstanker præcist, men med poetisk flair ... Der er desuden kommet mere rytmisk punch over foretagendet, og en række fornemme gæstesolister løfter niveauet yderligere. Prisen for den større modenhed er måske en tendens til kompositorisk ensartethed og en lige lovlig glat produktion, men det ødelægger nu ikke indtrykket af et intimt indbydende værk, der konsoliderer First Aid Kits status som leverandører af begavet sangkunst"