Journalist Carsten Nielsen, mangeårig medarbejder ved Berl. Tid., tidligere formand for journalistforbundet, giver en skildring af Storlockouten i 1899, udfra studier i dagspressens og i ABA'sarkiver, men ikke i Arbejdsgiverforeningens, der ikke eksisterer samlet. Stridens hovedårsag var overenskomsters afhængighed af enkelte organisationers afstemninger - arbejdsgiverne forlangte, atalene hovedorgan, skulle være ansvarlige. Sommeren igenem bølgede forhandlingerne frem og tilbage, med skiftende mæglere, om de sagnomspundne 8 punkter fra arbejdsgiverne, heri fremmest dogmet omarbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Imens sultede arbejderfamilierne, spædbørnsdødeligheden steg uge for uge, og de unge rejste til udlandet. Det endelige forlig,Septemberforliget, fastslog bl. a. retten til at »lede og fordele«, hvad man nu i 77 år har bebrejdet arbejderlederne. Forfatteren lægger til dels skylden herfor på datidens intellektuelle,velbjergede humanister med mere teoretisknd konkret fornemmelse. I bilag gives tabeller over udviklingen uge for uge i 38 af de 56 samvirk, forbund. Omfattende noter. Stoffet er ikke tidligerefremlagt i så omfattende form, desværre alt for præget af datidens blomstrende journalistiske stil, der fæster sig ved alt andet end sagen, vejret, stuernes udstyr m. v., kalder hovedmæglerenHerman Trier og hans hjælpere for »de tre engle«. En omhyggelig beskrivelse, skrevet for alle, skal naturligvis findes i alle større biblioteker, men blir næppe det store scoop i udlånene
