Det her er litteraturtolkning på en lidt anderledes og mere spændende måde, end man er vant til. Forfatteren sigerselv i forordet, at det ikke eren tematisk eller kompositorisk analyse, men enforbryderjagt, og at bogen skal læses som en krimi. Hvem er så disse forbrydere i Blichers fire mestemoveller, »Brudstykker af en landsbydegns dagbog«, »Sildig opvågnen«, »Hosekræmmeren« og»Præsten i Vejlby«, som dissekeres? Det er de fire fortællere i de enkelte noveller, som afsløres eller rettere afslører sig selv ved deres fejhed, luskeri og fordrejelser. Enhver normallæser harselvfølgelig altid kunnet se, at den slibrige præst i »Ak, hvor forandret« er en luskepels og at herredsfogeden i »Præsten i Vejlby« er en fej usling, men her føres analyserne helt ud, hvor de tilslut fremstår som indirekte mordere. Det er utrolig godt og skarpsindigt læst af Ljungberg. Efter Søren Baggesens skelsættende afhandling Den blicherske novelle fra 1965 er der kommet mere dybde iBlicher-forskningen, manhar fået øjnene op for, hvor raffineret en kunstner og artist han egentlig var. Denne bog er et tydeligt eksempel på denne udvikling med en original synsvinkel, somgennemføres med konsekvens, vel at mærke hele tiden med hold i teksten. For mit eget vedkommende kan jeg særlig anbefale bogen, fordi jeg som så mange andre kom skævt ind på Blicher som følge afden fattige danskundervisning man dengang blev præsenteret for