Federico García Lorcas hovedværk udkom i hjemlandet i 1928, men spejler nærmest profetisk borgerkrigens konflikter og rædsler. Det er en velkomponeret suite af billedrige digte, der mesterligtbetjener sig afsåvel klassiske som moderne virkemidler, men som først og fremmest i deres tematiske fremstilling får elementerne til at spille sammen, støde sammen og tema og udtryk går flot op ien højere enhed digt for digt bogen igennem. Ballader, ja beskrivende digte, digte som maler episoder, men med gnistrende temperament og anvendelse af katolsk allegori, naturbilleder og farver heletiden. Lorcas bog udkom i dansk oversættelse af den tidligt afdøde digter Iljitsch Johansen i 1952 og genudsendtes som billigbog i 1965. Uden at have foretaget sammenligninger med originaltekstener det mit indtryk, at Sibasts nye bud på en oversættelse er lykkeligere, nok mere respektløs end den gamle, men også mere sikker i sin omplantning af Lorcas poesi, mindre arkaiserende. Trykket erforbilledligt ogsiderne i bogens næsten kvartformat yder digtene fuld retfærdighed. En god ajourføring af en af århundredets væsentlige digtsamlinger på godt moderne dansk