Handlingen i denne hjemstavnsroman udspiller sig i landsbyen Lustrup, som forf. tidligere har skrevet om; den ligger i Vendyssel nord for Aalborg, hvor man finder Sulsted, hvor forf. voksede op. Centralt står den dag, hvor en kolossal kølevogn parkeres mellem Brugsen og Forsamlingshuset. Det er i sommeren 1965, og hele to mennesker dør i Lustrup, en turist og en af de lokale. Vi får portrætter af centrale personer, set i nuet og set i erindringen. Og vi får den særegne folkekarakter skildret, med fordommene, selvgodheden og mindreværdet. Den pointeres i sidste kapitel, hvor fortælleren vender tilbage og møder måske sig selv i billedet af en dreng med en 60-årigs udtryk: "Du skriver også bøger, har man hørt, sagde stemmen. Det regner vi heller ikke. Næihj" - det er holdningen. Det er besk og det er herligt, boblende og underfundigt, ikke mindst afsløringen af, at der er erotiske "røverjomfruer" i Hammer Bakker - erotikken bobler også. Med til det underfundige hører tre "indstik" på gult papir, nogle pseudovidenskabelige lokalhistoriske arbejder, f.eks. "Udgivet uden støtte fra Kulturministeriets Hjælpekasse til fremme af topografiske beskrivelser(...)". Et veloplagt, tankevækkende og vittigt bud på fornyelse af genren