Pesten hærgede Europa og Danmark med mellemrum fra middelalderen og frem til 1711. Pest, hvoraf der er to slags, er voldsom smitsom, og dødeligheden blandt de smitttede er meget stor, selvom nogle få udvikler immunitet. Forfatteren giver her et bidrag til pestens historie i Danmark belyst ved beretningen om karantænestationen på Danmarks fladeste ø, Saltholm, 1709-1711. Etableringen af karantænestationen er det første konsekvente forsøg på at standse pestepidemien i Danmark, og det lykkedes stort set. Skibe, der kom fra formodet inficerede områder, skulle efterlade last og mandskab på Saltholm i karantæne, mens rejsende, der kunne forevise et sundhedspas, blev tilladt adgang til København. Det er dygtig historieskrivning at behandle et stykke lokalhistorie (her om pest på Amager), således at det også har landshistorisk betydning, fordi det drejer sig om den moderne stats mål og midler i kampen mod sygdommen. Der gives eksempler på, hvilke forholdsregler Danmark og andre lande har taget; f.eks. var Frederik den 4. på studietur til Tyskland og Italien, hvorfra han antagelig hjembragte ideen med en karantænestation og en sundhedskommission. Gode illustrationer ledsager den letlæste tekst