Den unge succesforfatter Anna Gavalda har skrevet en fremragende lille roman eller lang novelle om tro, håb og kærlighed. Det er den bedste bog om og for børn og unge, jeg har læst længe. Selv om hovedpersonen kun er 13 år, er det ikke en decideret børne- eller ungdomsbog, men en fortælling der har bud til enhver fra 12 år. Samtidig er den, skønt let at læse, en sproglig nydelse. Den tid som 13-årige Gregoire tilbringer i skolen er ren tortur. Han er kun lykkelig, når han får lov at bruge sine hænder og at pusle med sit værktøj og sine opfindelser. Den der forstår ham bedst er hans højtelskede morfar Leon. Han får drengen til at søge ind på et teknisk gymnasium, og de to er så nært forbundne at morfaderens styrke og tillid hjælper ham gennem optagelsesprøven trods fysisk afstand. Da morfaderen bliver alvorligt syg mobiliserer Gregoire uanede psykiske kræfter som hjælper hans bedste ven gennem sygdommen. Forfatterens loyalitet er som den gamle morfars helt på barnets side. Bogen kan læses som et opgør med et stift og traditionelt (fransk) skolesystem. Den er en kærlighedserklæring til den fantasi og kreativitet der alt for sjældent bliver værdsat i skolen, heller ikke her i Danmark, og den er en opfordring til at sætte fokus på det enkelte menneskes særlige evner