Hannah Arendt er politisk filosof fra sidste århundrede. Hun blev født i 1906 og tilhørte den eksistential-fænomenologiske retning, hvis hovedskikkelse var Martin Heidegger, men som også talte navne som Sartre og K.E. Løgstrup m.fl. Hun betegnede ikke sig selv som filosof, men som politisk teoretiker. Andre betegner hende som en kontroversiel og kompromisløs tænker. Bogen er delt i 4 store kapitler, hvor det første placerer hende i den politisk-filosofiske tradition imellem en venstreintellektuel kosmopolit som Habermas og en konservativ modernitetskritiker som Heidegger. 2. kapitel behandler Arendts hovedværk Menneskets vilkår (udkommet på dansk 2005). I 3. kapitel drejer det sig om hendes udlægning af ondskaben under nazismen (Arendt var selv jøde). Dette aspekt er grundigere behandlet i Ondskabens banalitet : om Hannah Arendts "Eichmann i Jerusalem", 2002. 4. kapitel viderefører hendes tanker omkring ondskaben. Der er oversat forholdsvis lidt af Hannah Arendt til dansk. Men går det i Danmark som i udlandet, vil interessen for hendes værker være stigende i de kommende år. På dansk findes den fra norsk oversatte biografi af Einar Øverenget Hannah Arendt, 2002, som er mere omfangsrig. Bogens stof kræver et vist abstraktionsniveau, men sprogligt er den ret tilgængelig. Forfatteren er ph.d. og adjunkt ved Århus Universitet. Hun har leveret en fin introduktion