Tonen er præget af naiv patos. Sprogligt er der en del klichéer og tomme metaforer, men samtidig er der en årvågen leg med danske ordsprog, som er kæk og forfriskende. Digtene kommer især til deres ret på indholdssiden; de har et vigtigt budskab og en hård fortælling om livet som 2. generations nydansker. De almenmenneskelige følelser som ensomhed og ulykkelig kærlighed italesættes også vedkommende