I et kort, knapt, upersonligt rapportsprog beskrives Kjetils liv og færden. Sprog og stil er fuldstændig ensartede i tonen, hvad enten hovedpersonen bryder sammen psykisk eller spiser pølser på en benzinstation. Det er eksperimenterende litteratur med fokus på sproget, meget flot og gennemført. Den kølige distance passer perfekt til beskrivelsen af det kolde, distante, moderne samfund, hvor værdier er i sammenbrud og tilværelsen opleves som fragmenteret og uden sammenhæng. Der er en del sprog- og oversættelsesfejl