Lektørudtalelse

Forfatter: Flemming Dehn

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Storbyindianer er Mogens Voldens debutbog. Fiktiv og dokumentarisk skildrer den BZ-bevægelsen fra de første besættelser og frem til gadekampene i Ryesgade. Det hele opleves og gennemleves afet ungt menneske, som har lagt studierne bag sig og nu aktivt arbejder for bevægelsen. Det er drømmen om et liv uden styring, uden indblanding. En kamp mod spekulanter, mod systemet. Bogens tone erbarsk, varm, pågående og nogle steder grænsende til det naive. Her lægges ikke fingre imellem, når det drejer sig om politiet, medierne eller politikerne. Bogen er høj-aktuel, hvilket de sidste 14dage fortæller alt om. Den vil blive modtaget forskelligt: Som en håndbog i terrorvirksomhed - som en grov propagandabog - eller som en ægte og varm beskrivelse af tidens sidste »drømmere«, desidste virkelige storbyindianere. Man må efter endt læsning frygte den sidste afgørende kamp. Bogen kan sammenlignes med Klebergers og Lindstrøms bøger om BZ'eren men de er det rene vand ved sidenaf Storbyindianer.Evt. Dansk/samtidsorientering i 10. klasse. Fælleslæsning