Lektørudtalelse

Forfatter: Elsebeth Kristensen

I. flg. visse forskere har 80% af alle sygdomme og mindst 50% af alle kræftsygdomme, sammenhæng med hvad vi spiser. Hvis det står til troende kan der vel næppe argumenteres mod påstanden i denne bog om, at vi for en stor dels vedkommende selv er ansvarlige for, hvordan vores aldringsproces forløber. I Evig ung bliver læseren ikke lovet evig ungdom, men bliver gjort opmærksom på, at der med en fornuftig sammensætning af kosten med mange grøntsager, vitaminer og antioxidanter findes en "livseleksir" lige ved hånden, der kan hjælpe til at forbedre livskvaliteten og hindre en del af alderdommens skavanker. Det hele underbygges med henvisning til en lang række kilder og forskere verden over. Linjen i bogen svarer stort set til de signaler, der kommer fra bl.a. Kræftens bekæmpelse. Der er ingen løftede pegefingre, men en saglig argumentation med underbyggende argumenter. Bogen er skrevet i et let læst sprog, og henvender sig til alle med interesse i at holde sig fit for life. Bogen afsluttes med omfattende kildehenvisninger, dansk litteraturliste og alfabetisk register. Af tilsvarende bøger er der i 1997 f.eks. udkommet Middelhavskøkkenet : lev længere... af C. McConnell, Evig ung er i forhold til den lettere at læse, og har nyere forskningsresultater med