Lektørudtalelse

Forfatter: Elsebeth Kristensen

Oedipa Maas bliver udpeget som eksekutor for en tidligere elskers dødsbo. Hun har ikke helt styr på, hvad opgaven går ud på, og flytter derfor i en periode til den afdøde elskers hjemby. Boet indeholder en del værdier, bl.a. en kostbar frimærkesamling. Via den kommer hun på sporet af en hemmelig organisation med eget postsystem, der anvender et symbol, der også findes i frimærkesamlingen. Oedipa forsøger at trænge til bunds i mysteriet om den hemmelige organisation og finde en sammenhæng. Det bringer hende sammen med en masse sære eksistenser så hun til sidst ikke ved hvad der er fantasi eller virkelighed. Hele bogen igennem søger hun uden at vide hvad hun søger, og det er tvivlsomt om hun overhovedet får et resultat. Det er op til læseren og tolkningen. Freud-kendere vil formodentlig kunne fortolke den på flere niveauer alene ved personernes navne. Det er en fascinerende roman, der kræver læserens fulde opmærksomhed. Der er mange ord og mange tråde at holde styr, men man fanges alligevel af bogens univers. Forfatteren debuterede på dansk i 1993 med den meget roste Vinland. Katalognummer 49 udbydes har været længe undervejs, den udkom på originalsproget i 1965