Lektørudtalelse

Forfatter: Søren Brunbech

Anvendelse/målgruppe/niveau

Deltagere i debatten om indvandringspolitikken får her et indblik i vilkårene for ytringsfriheden i de kredse, der har de mest konsekvente holdninger i indvandrerspørgsmålet

Beskrivelse

Professor Ole Hasselbalch var tidligt en frontfigur i kampen mod indvandringen, bl.a. gennem sit formandskab for Den danske Forening fra 1990-2000. Han skriver om sin norske ven og kampfælle, Jan Høeg, der var aktiv i modstandsbevægelsen i Norge. Høeg forsøgte tidligt at vække sine landsmænd til en ny kamp, nemlig mod den tsunamibølge af ubudne gæster der er væltet ind over Norge, men han er blevet chikaneret og beskyldt for racisme når han fortæller om konsekvenserne af politikernes landsforræderi. Hasselbalch drager paralleller til de grovheder han og Den danske Forening har været udsat for. Samtidigt betegner han sine politisk modstandere som bl.a. forbrydere, der optræder som humanitære hjælpere og som fremmedlobbyister der repræsenterer den ultimative mangel på moral og anstændighed, og retorikken giver ikke plads til mange nuancer i debatten

Sammenligning

Forfatterens Opgøret med indvandringspolitikken, 2003 er en betydeligt mere udfoldet fremstilling af hans holdning til indvandringsspørgsmålet

Samlet konklusion

Et debatskrift, der har den norske tidligere modstandsmand Jan Høeg som hovedperson, og som handler om vilkårene i Norge og Danmark for den nye frihedskamp, der har til mål at stoppe indvandringsbølgen