Lektørudtalelse

Forfatter: Torben Bråe Olesen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Billedbog om skilsmisse metaforisk fortalt om krig ført over i en familie, set med en piges øjne, da hendes forældre skal skilles. Bogen fungerer nok bedst med børn, der ikke er i en kritisk familiesituation. Til brug med børn fra 6 år og fx i indskolingen, og evt. til selvlæsning fra 9-10 år

Beskrivelse

Julie er en pige, som i bogens allegoriske univers, bor i et trygt land: familien, da det rammes af krig: skilsmisse. Mors og fars krig bryder ud, og Julie rammes meget hårdt følelsesmæssigt af mørke tanker, splittet og tynget af skyld. Det ender heldigvis med noget, Julie kan komme videre med. "Og Julie glemmer næsten der var krig engang for længe siden." Billederne er ekspressionistisk inspirererede med få farver pr opslag, grafisk enkle med et voldsomt udtryk, der sammen med den omfattende teksts mange krigsmetaforer skaber en helstøbt billedbog, som er nomineret til Nordisk Råds Børne- og Ungdoms litteraturpris 2014. Forfatter og illustrator er mor og datter

Sammenligning

Vi har flere titler om skilsmisser, men ikke nogen jeg kender med et crossover til krig på denne barske facon

Samlet konklusion

Det er en vellykket billedbog om emnerne krig og skilsmisse, og den virker stærkt fordi bl.a. fordi illustrationerne er let aflæselige og fint dobbelttydig udrullet tekst. Bogen er ikke for alle, og skal doseres med forsigtighed i forhold til børn i en kriseramt familie, fx via professionel formidling. Rigtig brugt kan bogen skabe en god dialog mellem børn og voksne