Lektørudtalelse

Forfatter: Tina Schmidt

Kort om bogen

Novellesamling af både tidligere og aldrig udgivne Jakob Ejersbo-tekster. Både for fans og nybegyndere

Beskrivelse

Samlingens syv noveller kredser alle om den samme grundfigur: en ung mand med kærligheds- eller misbrugsproblemer samt ønsket om, at i dag skal alting vende så en ny begyndelse kan tage form. Dette kan enten ske ved en flugt fra eller en hjemkomst til Aalborg. En del af novellerne er forarbejder til "Nordkraft" og Afrikaromanerne

Vurdering

Alt i alt en god og interessant novellesamling med tekster af lidt svingende kvalitet - der dog stadig vil være interessant for fans, idet Ejersbos stemme og tematikker lyser gennem alle teksterne. Sproget er på sine steder grafisk og eksplicit seksuelt

Andre bøger om samme emne

Hvis man kan lide denne, vil man elske både Nordkraft og resten af Ejersbos forfatterskab