Lektørudtalelse

Forfatter: Marianne Agger

Kort om bogen

Billedbog om Natbjørnen Tjugga, der fokuserer på søvnmeditation og på at styrke børns selvværd. For børn fra 3-6 år

Beskrivelse

Natbjørnen Tjugga inviterer barnet ind i Natskoven, hvor man kan slappe helt af. Tjugga giver barnet et frø, der bliver til barnets helt egen kærlighedsblomst. Frøet vokser, når barnet fortæller kærlige ting om sig selv. Kærlighedsblomsten kan hjælpe, når noget er svært. Måske kan barnet dufte kærlighedsblomsterne i Natskoven? Blomsterne er lige så forskellige som vi mennesker, men alle er værdifulde. Barnet opfordres til at fortælle om sig selv og sin dag. Et spørgsmål er fx "Måske du har hjulpet en i dag?". Barnet kan også fortælle om sin kærlighedsblomst. Til sidst lukker barnet måske øjnene ligesom Tjugga? Undervejs er der indlagt åndedrætsøvelser, lydord og godnatremser. Emilie Melgaard Jacobsen er pædagog og har også udgivet Natbjørnen Tjugga og Natbjørnen Tjugga (For de allermindste)

Vurdering

Mange børn vil sikkert lettere falde til ro ved sengetid, når de hører historien om Tjugga. Bogen er også en mulighed for forældre for at komme tættere på sit barn ved at snakke om ting, man måske ikke får snakket om i hverdagens hektiske familieliv. Historien hænger fint sammen, og illustrationerne passer til Tjuggas trygge univers

Andre bøger om samme emne

En anden godnathistorie, der også arbejder med at give børn bedre selvværd, er fx Fililumbur i drømmeland

undefinedNatbjørnen Tjugga