Lektørudtalelse

Forfatter: Christine Christensen

Kort om bogen

Har dit barn svært ved at falde til ro efter en lang dag? Denne bog fortæller om nattens stjerner og guider den lille tilhører fra ca. 4 år til afslapning og mindfulness gennem yoga- og afspændingsøvelser

Beskrivelse

Over os lyser stjernerne og danner forskellige mønstre og konstellationer - stjernebillederne. Gennem årtusinder har vi mennesker fortalt historier om de lysende stjerner og nattehimlen har dannet udgangspunkt for myter, sagn og eventyr. Denne bog beskriver en række af de kendte billeder og hvert billede er baggrundstæppe for en yoga-, vertræknings-, eller afspændingsøvelse

Vurdering

Selve historiedelen er lidt tynd, det er mere en opremsning af de forskellige stjernebilleders fortælling end en egentlig sammenhængende historie. Men bogens øvelser hjælper børnene med at slappe af, forberede dem på en god nats søvn og hjælpe dem til mere nærvær omkring deres kroppe, deres vejrtrækning og måske deres tanker. De søde illustrationer passer fint til historien. De er i afdæmpede farver i en naivistisk stil

Andre bøger om samme emne

Minder meget om Stjernestunder, der dog har en rimet tekst. Kaninen der så gerne ville sove handler også om gode soveritualer