Lektørudtalelse

Forfatter: Marianne Agger

Kort om bogen

Natbjørnen Tjugga tager dig med på en magisk drømmerejse ind i Natskoven. Mærk den friske vinterluft og mød Natskovens dyr og alfer. Billedbog til søvnmeditation for børn fra 3-5 år

Beskrivelse

Billedbogen indledes med et afsnit til forældre med en vejledning til, hvordan man kan bruge bogen. Natbjørnen Tjugga tager smilende imod barnet på første opslag, hvor den henvender sig direkte barnet ved at gøre plads til, at forældre kan indsætte barnets navn i højtlæsningen. Med en godnatremse tager Tjugga barnet med til Natskoven, hvor snefnug daler ned fra himlen og "kysser" barnet blidt. Alfebørnene og dyrene, der bor i Natskoven, ligger og sover, og Tjugga hjælper barnet med at blive træt og give sig hen til søvnen. Undervejs i historien kan man trække vejret dybt ind, gabe og lave lyde som fx "Sshhh" sammen med Tjugga. Bagerst er en beskrivelse af forfatter og illustrator, Emilie Melgaard Jacobsen, der har skrevet fem andre bøger om Tjugga, fx Natbjørnen Tjugga & kærlighedsblomsterne

Vurdering

Ligesom de forrige bøger om Tjugga er det en fin billedbog, der med drømmeagtige, varme illustrationer og en stille og rolig fortælling, gør den yderst anvendelig som godnatlæsning. Både små og store kommer ned i gear, og man kan selv bestemme, hvor meget man vil gøre ud af meditationsdelen

Andre bøger om samme emne

Udover de andre Tjugga-bøger findes der fx Elefanten der så gerne ville sove om søvnmediation