Lektørudtalelse

Forfatter: Lone Thaarup

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

B.B. er født i 1954, historiker og forfatter til flere bøger om jødiske forhold og dansk fremmedpolitik. Med bogen om Hugo Rothenberg beskriver han dels en modig og utrættelig mand og hansindsats for at redde tyske jøder, dels de danske myndigheders manglende vilje til at tage imod disse jødiske flygtninge i tiden op til 2. verdenskrig. Første del af bogen er H.R.s karriere fra hansom ung kommer hertil fra Tyskland, bliver dansk gift og efterhånden skaber sig en blomstrende forretning. Denne del af bogen er også et stykke godt fortalt erhvervshistorie om den turbulentemellemkrigstid. Særlig betydning fik venskabet med en ung tysk flyver, Hermann Göring, som H.R. tog sig pænt af i sommeren 1919. Dette fik uvurderlig betydning mange år senere, da H.R. med heldappellerede til Göring om hjælp. Også i Tyskland arbejdede modige og behjertede mænd på at redde jøderne, og bogen er således gribende portrætter af disse uselviske personer, men den er ogsåhistorien om danskselvtilstrækkelighed, og B.B. retter hårde angreb på datidens politikere. Samtidig trækkes klare paralleller til dagens flygtningepolitik, og bogen er således vedkommende ogaktuel. Med sit grundige noteapparat, fine layout og bevægende forside fremstår bogen som særdeles seriøs og engageret