Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bred appel til alle læsere af en historisk murstensroman, veldrejet og tilgængelig. Kan også formidles til de mange læsere som er blevet grebet af middelalderens mystik efter have læst fx Dan Browns bøger og lign

Beskrivelse

Den smukke katedral Santa Maria de la Mar i Barcelona er det monumentale omdrejningspunkt i denne roman-debut for den spanske forfatter, født i 1960 i Barcelona, der stadig bor i den by, hans roman i høj grad kan læses som en flot hyldest til. Her bygges katedralen i perioden 1329-1383. Imponerende kort tid med middelalderens værktøjer. Og her vokser hovedpersonen Arnau Estanyol op med lidt medgang og megen modgang. Sammen med sin far er han undsluppet og fredløs livegen i et umenneskeligt klasseopdelt feudalt middelaldersamfund. En verden, hvis grusomhed fx understreges, da Arnaus mor på sin bryllupsnat "lovligt" voldtages af herremanden som det dengang var hans simple ret. Så Barcelona, hvor enhver mand kan få frihedsbrev efter et år i byen, er for far og søn den hårdt vundne vej til frihed. Og Arnaus liv former sig i en slags samklang med katedralen, der bliver bygget. Nogle kritikere vil nok kalde romanen for triviel og letbenet, og nok er Falcones endnu ikke nogen Umberto Eco. Men det er absolut en underholdende og læseværdig page-turner

Sammenligning

Oplagt fx at sammenligne med Follets Jordens søjler eller Rutherfurds historiske romaner

Samlet konklusion

Vellykket debutroman og en atmosfæreladet skildring af middelalderens verden