Lektørudtalelse

Forfatter: Rikke Bruun

Kort om bogen

Lisbeth Salander jagter stadig sandheden om sin fortid i det offentlige system, og denne gang leder hendes søgen hende på sporet af en enhed, der forskede i arv og miljø ved at skille tvillinger tidligt og lade dem vokse op i vidt forskellige sociale lag. For læsere af seriens tidligere bind

Beskrivelse

Lisbeth Salander afsoner en to måneders dom i et sikret kvindefængsel for kidnapningen af en autistisk dreng, da hun får besøg af sin gamle formynder Holger Palmgren, som har fundet nye oplysninger om Lisbeths tid i det offentlige Sveriges søgelys. Kontrollen af den sikrede afdeling er ved at glide ud af hænderne på vagtchef Alvar Olsen, og det udnytter Lisbeth til at få adgang til internettet. Sammen med Mikael Blomkvist kommer hun på sporet af en enhed, der forsøgte at få Lisbeth anbragt i en nøje udvalgt plejefamilie for at studere indflydelsen af arv og miljø på højt begavede børn. Men Lisbeth var ikke det eneste barn, som enheden interesserede sig for

Vurdering

Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist bærer endnu en krimi, og selvom de to karakterer ikke står lige så skarpt som tidligere, flyder historien bedre end i forgængeren

Andre bøger om samme emne

Dette er andet bind i serien fra Lagercrantzs hånd, og han holder stilen fra forgængeren Det der ikke slår os ihjel uden dog helt at nå niveauet fra Stieg Larssons tre første bind i serien