Lektørudtalelse

Forfatter: Line Dalbro Schaumann

Kort om bogen

To historier om pigen Tilde, hendes to veninder og hverdagens problemer og forviklinger. For 11-13-årige

Beskrivelse

I første bog om 13-årige Tilde skal der være markedsdag på skolen. Tilde og veninderne Lucca og Ofelia skal bage kager til deres bod, men det går ikke helt som planlagt. Hjemme hos Tilde er der også problemer. Tildes mor er flyttet til Århus for at arbejde og faren maler hele huset. Tilde er usikker på om mor kommer hjem. Samtidig er der hele sagen med Isak, som Tilde rigtig godt kan lide. I anden bog kommer Tildes mor hjem igen, men åbenbart ikke for at blive. Samtidig finder Tilde ud af, at Isak vist har en kæreste og så iværksætter Ofelia og Lucca planen for at Tilde skal få ham tilbage og det går bestemt ikke efter planen

Vurdering

To fine historier om tre pigers venskab, skænderier, første forelskelser og om at udvikle sig. Selvom man er bedste veninder kan man godt være uenige. Historierne er skrevet i et let flydende sprog med små tegninger undervejs

Andre bøger om samme emne

Om første forelskelser kan nævnes Aldrig kysset! og Julie og Snehvide, som også har små tegninger undervejs. Af bøger, der handler om venskaber og om at hjælpe hinanden, kan serien "Anemone" nævnes, fx Anemone - jul, søstre og bedste venner