Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Veisegaard

Kort om bogen

Her får du en vaskeægte spøgelseshistorie. En forfatter er på besøg på en skole, hvor han skal lære en klasse at skrive gysere. Men i klassen sidder en død pige, som kun forfatteren kan se. Fra 9 år

Beskrivelse

Genudgivelse af Peter Mouritzens gyserklassiker Dødningedukken fra 1993. Den handler om en forfatter, der besøger en klasse for at fortælle om, hvordan man skriver gysere. Men han ser en død pige i klassen med en dødningedukke. Da han er den eneste, der kan se pigen, kommer det til en række akavede situationer. På vej hjem i sin bil, er den døde pige taget med ham. Pigen er omkommet i en busulykke og ønsker, at forfatteren hjælper hende til live igen. Men først må han gå tilbage i tiden, kæmpe mod ånder og selve døden

Vurdering

Bogen er og bliver en gyserklassiker. Det er 26 år siden bogen udkom, men den holder stadig. Peter Mouritzens evne til at omfavne gyset, historien og miljøet, samtidig med at han får diskuteret forfatterrollen, er mesterligt udført. Bogen vil appellere til både drenge og piger og egner sig til fritidslæsning og til som fælleslæsning i klassen

Andre bøger om samme emne

Histories adskiller sig ikke fra den tidligere udgave Dødningedukken. Men bogen har fået ny forside og nye illustrationer af Rasmus Svarre, kendt fra fx Kongefløjten og Lille rød