Lektørudtalelse

Forfatter: Marianne Agger

Kort om bogen

Anton er en stor, blød og sød hund. Alle hunde kan lide at gå tur, men ikke Anton. Han vil hellere være inde. Hvordan kan han lokkes ud? Sød billedbog for børn fra 3-6 år

Beskrivelse

Anton er verdens bedste hund. Han er stor, blød og sød og bor hos en familie, der består af en lille pige og hendes forældre. Pigen er fortælleren i begge bøger. I "Anton vil ikke gå tur" nægter Anton at gå med ind i byen. Han vil hellere spise skinke i køkkenet. Han vil heller ikke med i skoven eller ud i haven. Familien forsøger at skubbe og lokke ham ud, men han lystrer ikke. Først da alle i familien er på vej ud af døren, vil han med. I "Anton vil ikke sove" gider Anton ikke ligge i sin seng. Han vil have mere aftensmad og se fjernsyn. Men da familien går i seng, følger han efter og lægger sig i deres store seng. Det er Amadeus Blix' første danske bøger, mens illustrator Jens A. Larsen Aas fx også har udgivet Brillebjørn får plaster på

Vurdering

Er man glad for hunde, vil man elske bøgerne om skønne, stædige og egenrådige Anton. Og nok også krydse fingre for, at der kommer flere i serien. Det er to søde og sjove bøger med tegninger, der udtrykker Antons personlighed, så man næsten føler, man kender ham. Det virker også godt, at pigen fortæller om sin elskede hund på en meget direkte og naturlig måde

Andre bøger om samme emne

Der findes mange billedbøger om hunde. Det her er Pax minder lidt om bøgerne om Anton