Lektørudtalelse

Forfatter: Martin W. Hansen

Kort om bogen

En af historiens mest kendte gyserfortællinger. Genfortalt med forfatterens sans for genren og respekt for originalen. For alle fans af klassisk gyserlitteratur. Fra 12 år

Beskrivelse

En klassisk gyserhistorie om videnskabsmanden, der trodser døden og skaber et levende væsen af døde kropsdele, som genfortælles på moderne vis af Kenneth Bøgh Andersen. I forhold til den originale fortælling har han taget sig enkelte friheder. Blandt andet har han tilføjet en prolog, som lægger op til det gys, som læseren forventer af historien, og en epilog, som skaber en mere åben slutning end originalens. Derudover er der et forord og et efterskrift, som forklarer forfatterens motivation og tilgang til den oprindelige historie. Bogen er illustreret af Rasmus Jensen

Vurdering

Det er en meget imponerende fortælling, hvor det er lykkedes forfatteren både at bibeholde det originale værks kvaliteter, og samtidig gøre historien mere tilgængelig og vedkommende for et moderne publikum. Det er et værk, som både kan nydes af dem, der har læst den originale fortælling, og dem, der ikke har. Rasmus Jensens illustrationer er fabelagtige og slår den helt rette stemning an i bogen

Andre bøger om samme emne

Anbefales til dem, der kan lide klassiske gyserfortællinger som fx Draculaog Dr. Jekyll og Mr. Hyde