Lektørudtalelse

Forfatter: Bent Birk Kristensen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bogen henvender sig til den alment historisk og politisk interesserede. Derudover vil den være relevant i forskellige undervisningssammenhænge til at skabe overblik og indsigt i vigtig dansk lovgivning

Beskrivelse

Kaare R. Skou er især kendt fra tv og den politiske journalistik fra Christiansborg. Hans flair for det skrevne kommer også til udtryk i nærværende bog, som er en lidt utraditionel danmarkshistorie, hvor forfatteren på baggrund af 65 beretninger fortæller om vigtige love vedtaget i perioden 1848-2012 som på afgørende områder forandrede Danmark og satte sig spor i eftertiden. Bogen starter med lov om værnepligt fra 1848 og slutter med EU's finanspagt og budgetlov fra 2012. Beretningerne fylder 6-8 sider. Bogen giver et udmærket overblik over vigtig lovgivning i Danmark, hvor man også kommer tæt på menneskene bag

Sammenligning

En stor del af den lovgivning der er medtaget er behandlet mange andre steder, fx Næringsloven fra 1857, arbejdsmarkedets grundlov, 1899, kommunistloven, 1941, men nærværende udmærker sig ved den samlede og overskuelige oversigt over nogle af de mest betydningsfulde love fra perioden

Samlet konklusion

Samlet i 65 beretninger er der tale om en omfattende samling af vigtig lovgivning af blivende værdi fra 1848-2012 som kilde til forståelse af danmarkshistorien

Spørg biblioteket