Lektørudtalelse

Forfatter: Helle Winther Olsen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Med sin fjerde politiske thriller afslutter Hesseldahl sin såkaldte årstidskvartet, sommeren fuldender værket. Også her tager han afsæt i en international tematik: postkolonialisme. Mange, især mandlige, læsere har allerede stiftet bekendtskab med forfatteren og kender hans handlingsmættede og dog afdæmpede bøger

Beskrivelse

Hesseldahl bruger hændelser i sin samtid som inspiration til denne thriller om feltpræsten Kasper, der vender hjem fra Afghanistan som persona non grata, fordi han anklages for at gøre dansk deltagelse til et religiøst anliggende. Kun et klubværelse og hans handicappede store søn venter ham - og så broren Jonathan, som i den grad svømmer oven på med rigtig mange penge og - viser det sig - en livsfarlig begejstring for at støtte frihedskampen i et centralafrikansk land med både penge og våben. Kasper og sønnen hvirvles ind i en kæde af dramatiske og dødsensfarlige situationer, da Jonathan forsvinder. De følger sporet ind i kolonimagternes maskinrum, hvor komplekse magtintriger og interesser vedr. en tidligere fransk koloni udspiller sig. Meget flydende, velskrevet handling, men også lidt tilbagelænet attitude. Persontegningen får mig ikke helt med: der er for få følelser til, at de virkelig kommer ind under huden og overbeviser. Mange mandlige læsere vil uden tvivl stå savnet igennem

Sammenligning

Leif Davidsen er nok den, Hesseldahl kommer nærmest med sine grænseoverskridende plots

Samlet konklusion

Godt dansk bud på en thriller med internationale og dertil superaktuelle problemstillinger