Lektørudtalelse

Forfatter: Kent Skov

Kort om bogen

Spændende reportagebog om den afdøde Mellemøsten-korrespondent Ole Sippels journalistiske liv. For interesserede i den arabisk/israelske konflikt og dansk mediehistorie

Beskrivelse

OS (1943-2013) er en legendarisk politisk reporter i dansk journalistik. I perioden fra sidst i 1960'erne til sin død dækkede han, som mellemøsten korrespondent for DR, mange kriser og krige mellem de arabiske lande og Israel. Han mødte og interviewede førende statsledere: Egyptens præsident Nasser, Jordans kong Hussein og leverer førstehånds-reportage fra Saddams fald i Irak. OS' interviews blev solgt til internationale tv-stationer. OS var også centralt placeret i DR's interne magtkampe. Først som tillidsmand, senere som chef for TVA. Bogen omfatter artikler, som OS skrev, men ikke selv nåede at udgive. Kollegaen Frank Esmann, der døde i 2016, har redigeret og kommenteret artiklerne

Vurdering

Det er en samling fortrinlige, indsigtsfulde og velskrevne artikler. OS giver både en "objektiv" analyse af situationen omkring de højspændte internationale konflikter i Mellemøsten og indarbejder samtidig sine personlige beretninger og analyser i de spændte og dramatiske situationer i det udenrigspolitiske spil - og i intrigerne i DR! Meget spændende og interessant læsning

Andre bøger om samme emne

Steffen Jensens Untold stories er en ligeledes fortrinlig reportagebog. Ditto er Brændpunkter af Steffen Kretz