Serigrafiværkstedet
Om værkstedet
Serigrafiværkstedet tilbyder store lyse lokaler med god plads til dit projekt.
Vi sætter en ære i at professionelle og hobbyfolket arbejder side om side.
Du må dog ikke bruge værkstedet til kommerciel produktion.
Faciliteter
Trykborde til tekstil og papir i forskellige formater
Belysningsbord
Mulighed for oprakling og midlertidig opbevaring af rammer
Vaske og spulefaciliteter til rensning af rammer
Træ- og aluminiums rammer fra A2 til A6 med forskellige gazer, primært #45 til #90
Materialer
På værkstedet må der kun arbejdes med vandbaserede farver.
Derfor skal alle farver købes på værkstedet.
Vi tilbyder et udvalg af bindere og pigmenter fra Spektrum Tekstil samt Print Techno
Vi anvender en enkomponent fotoemulsion og har desuden de remedier der skal bruges til forberedelse og afrensning af rammer.
Alle køb af materialer betales efter forbrug og hver gang du bruge værkstedet. Betaling sker via MobilePay.
Adgang
Der er adgang for alle voksne, der har deltaget i introkursus til serigrafiværkstedet eller tilsvarende kursus her i huset, når der er vejledning på værkstedet. Har du kvalifikationerne til at bruge værkstedet forsvarligt anføres det på dit brugerkort, og du kan herefter benytte faciliteterne i tidsrum uden bemanding når huset i øvrigt er åbent. Det er til enhver tid vejlederne, der beslutter hvornår en bruger er kvalificeret til at bruge værkstedet på egen hånd.
Pris
Brugerkort 500 kr./år, som også giver adgang til BIBLIOTEKETs øvrige Værksteder.
Vær opmærksom på at adgang til serigrafiværkstedet kræver introkursus.
Du finder vores introkurser på www.billetto.dk
Information
Vær opmærksom på, at der kan forekomme særlige arrangementer og workshops, der begrænser adgangen til værkstederne.