Væv en bog
Det har været en fornøjelse at gå og sætte de meget personlige fortolkninger op og få dem til at understøtte hinanden i al deres mangfoldighed og forskellighed.
Udstillingen "Væv En Bog" er sendt på turne.
9. august til 10. september 2021 Trekanten Bibliotek og Kulturhus, Aalborg
20 september til 22. oktober 2021 Bjerringbro Bibliotek – Gudenåhuset
4. november til 3. december 2021 Assens Bibliotekerne
10. januar til 4. februar 2022 Kultur Cosmos, Viby SJ
14. februar til 18. marts 2022 Tingbjerg Bibliotek og kulturhus
28. marts til 29. april 2022 Nørrebro Bibliotek, København
Vejledning
Disse fire videoer gennemgår trin for trin, hvordan du væver en bog.
- Se videoen "Lav en væv" på YouTube
- Se videoen "Vælg en bog" på YouTube
- Se videoen "Vælg farver" på YouTube
- Se videon "Sådan væver du" på YouTube
Download pdf på dansk:
eller engelsk / in english:
Bæredygtighed og genbrug
Det 12. af FN’s 17 verdensmål tilskynder blandt andet, at vi som forbrugere genbruger og reducerer vores affald og i det hele taget ændrer på vores forbrug af ressourcer. Derfor har projektet Væv en bog opfordret alle til at gå i gemmerne derhjemme efter garnrester og at genbruge papkasser, man måske har modtaget ved levering af varer, til at lave sin minivæv. Og det er der, som I kan se kommet rigtig mange fine resultater ud af.
Udstillingssteder
- 7. juni til 31. juli 2021 BIBLIOTEKET, Rentemestervej 76, 2400 København NV
- 9. august til 10. september 2021 Trekanten Bibliotek og Kulturhus, Aalborg
- 20. september til 22. august 2021 Bjerringbro Bibliotek - Gudenåhuset
- 4. november til 3. december 2021 Assens Bibliotekerne
- 10. januar til 4. februar 202 Kultur Cosmos, Viby Sj
- 14. februar til 18. marts 2022 Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus
- 28.marts til 29. april 2022 Nørrebro Bibliotek, København
Udstillingen og projektet er støttet af Nordea Fondens Lokalpulje og Bispebjerg Bydelspulje
Vis os dit værk online
Mange har delt deres værk på Instagram under #vævenbog og #weaveyourbook.
Men endnu flere har sendt værker ind til udstillingen, så find udstillingen på Rentemestervej eller på et af de andre kulturhuse og biblioteker som udstillingen besøger frem til marts 2022.
Inspiration
Væv en bog er inspireret af temaet på Design og Håndværksdagen 2020 VÆV DIG GLAD.
Konceptet er udviklet af Pernille Grothe Jensen, Heidi Bjerg Gundmann, Josefine Liv Svensson, Lena Westerhof og Nanna Grønbech Sørensen fra Tekstilformidleruddannelsen, Københavns Professionshøjskole.
Samarbejdspartnere
- Gina Hedegaard Nielsen på vegne af Laugets Vævekurser og Dansk Tekstillaug – væv, tryk og broderi.
- Trekanten Bibliotek og Kulturhus, Aalborg
- Kultur Cosmos, Viby Sj
Betingelser for deltagelse og returnering af værker
Vi kan ikke påtage os ansvar for de indleverede værker.
Indsendte værker er afleveret til, og en del af, udstillingen Væv En Bog og kan derfor ikke returneres i løbet af udstillingsperioden.
Betingelse for deltagelse i udstillingen er at det/de indleverede værk/er er opsat på papplade som foreskrevet i vejledningerne.
Alle værker udstilles uden forsikringsansvar og returnering sker først, når udstillingsrækken er afsluttet.
Værker returneres for deltagerens egen regning og kun hvis værker er mærket med tydelig navn og adresse på bagsiden.
Udstillingsrækken er under planlægning og forventes klar i april 2021, hvorefter vi kan oplyse en forventet returdato med forbehold for ændringer.
Når udstillingsrækken er slut og værkerne er retur på Biblioteket Rentemestervej, vil alle deltager modtage en mail med praktisk information vedrørende returnering af værker.
Ønsker du dit værk retur kan du enten hente dit værk på Biblioteket Rentemestervej eller overføre et beløb til returomkostninger, hvorefter vi sender værket til dig.
Da vi ikke kender datoen for projektets afslutning, har vi ikke sat en returpris, men den vil dække de omkostninger der er forbundet med returneringen.
Se videoen fra ”Væv En Bog” live eventet d. 22. februar 2022
Her vil du få demonstreret hvordan du kommer godt i gang med Væv En Bog.