Advokathjælp på Nørrebro

På Nørrebro Bibliotek kan du få gratis, anonym advokathjælp den første torsdag i hver måned kl. 17.30 - 19.00.

Der er advokathjælp den første torsdag i måneden mellem kl.17.30 og 19.00

Advokaterne sidder på Nørrebro Bibliotek og rådgiver én person ad gangen i et separat lokale. Det er således anonymt. Medbring gerne en voksen tolk, hvis det er nødvendigt. Der vil ikke være tale om decideret sagsbehandling, men der ydes henvisning og rådgivning til private (ikke erhvervsdrivende). En rådgivning varer typisk 10 minutter.
Der udleveres numre fra en time før træffetid. Kom i god tid og få et nummer – advokaterne når så mange som overhovedet muligt indenfor træffetided.

Vi har tidligere tilbudt socialjuridisk rådgivning, men henviser nu til:

Den Sociale Retshjælp i Bragesgade 10.
Du kan henvende dig om spørgsmål som fx:
 
  • Er du indkaldt til fogedretten og ved ikke hvad du skal gøre?
  • Har du fået afslag på kontanthjælp?
  • Har du brug for at klage over en afgørelse eller søge om aktindsigt i              din sag?
  • Står du til udsættelse af din lejlighed eller har spørgsmål til din                      lejekontrakt?
  • Har du fået afslag på hjælp til boligstøtte eller depositum fra                            kommunen?
  • Har du fået afslag, eller ønsker du at søge om dansk statsborgerskab?
  • Har du fået en bøde af politiet, skal i retten vedr. en straffesag eller                skal afsone?

Alle spørgsmål er velkomne, og hvis de ikke kan svare - skal de nok finde nogen som kan.
Se mere på deres hjemmeside Socialeretshjaelp.dk

 

Spørg biblioteket