Drømmeskolen

For børn over 3 år som ikke går i skole/institution i kortere eller længere tid

Kom og vær med i "Drømmeskolen" på Nørrebro Bibliotek.

Vi har startet et åbent tilbud op på Nørrebro Bibliotek for forældre med børn over 3 år som ikke går i skole eller daginstitution. Lad os sammen finde ud af hvad tilbuddet skal indeholde på sigt, det kommer helt an på forældrenes/børnenes behov og ønsker under hensyntagen til bibliotekets ressourcer

I første omgang stiller Pia sin ekspertise som bibliotekar og to lokaler til rådighed hver onsdag ml. kl.10 og 13. Det er ikke et pædagogisk tilbud, forældrene skal selv skabe indholdet og hun vil ikke være til stede hele tiden.
Det er tænkt som noget uforpligtende hvor man kommer hver gang, eller af og til, som man nu har lyst. Tilbuddet er til børn som bliver hjemmepasset/hjemmeundervist, men er også for børn og unge som har brug for et pusterum fra den almindelige skole.
Alle er velkomne. Vi regner med at forældrene og børnene sammen skaber et trygt og inkluderende miljø, hvor alle kan føle sig godt tilpas.

Det foregår på 1 sal i det lyserøde aktivitetslokale og kræver ingen tilmelding.

Spørg efter/Skriv til Pia hvis du har spørgsmål