Guidet fælleslæsning - Hver tirsdag kl. 14-15

Sætter litteratur gang i dine tanker og minder? Og savner du nogen at dele dette med?

Vi har et læsefællesskab for seniorer på Nørrebro Bibliotek der mødes hver tirsdag kl. 14-15 i det blå lokale på 1.sal

Vi læser alt mellem himmel og jord; aktuel samtidslitteratur, ældre oversatte tekster og poesi, ja alt der er spændende, rørende, mystisk og besættende.
Læsegruppen ledes af de frivillige læseguider Katrine og Andreas som udvælger og forbereder teksterne, som altid vil være både prosa og poesi. Læseguiden læser højt og stiller åbne spørgsmål til teksten.
Det kræver derfor ingen forberedelse at deltage, blot en åben tilgang til litteraturen og en lyst til at lytte eller tale med andre om de personlige erfaringer, tanker og følelser litteraturen vækker.
Alle er velkomne i læsegruppen. Læsningerne er uafhængige af hinanden, så det er muligt blot at møde op fra gang til gang. Vi glæder os til at møde dig!

P.S Du er også velkommen hvis du ikke er blenvet senior endnu....

Har du nogen spørgsmål så skriv til Lars fra biblioteket

Læsningerne er en aktivitet under "Læseforeningen"

Læs her om praktiske forhold på Nørrebro Bibliotek