Aktiviteter for børn
Københavns Hovedbibliotek har en række tilbud til børn og deres voksne.
Faste aktiviteter på LÆS
Der er fra 31.10.22 pop-up aktivitet for de mindste i Ordbjerget hverdage kl 10 og 16 og i weekender kl 11 og 13.30 ved skiftende børneværter. Se på tavlen, når du ankommer, om der er ændringer eller evt aflysninger.
Tegnstationen er åben hele ugen. Her kan du skabe dine egne historier ved at frihåndstegne på papir eller vores store tavle, eller du kan farvelægge fortrykte bogstaver eller figurer fra bl.a. eventyr.
LÆS har en del brætspil du kan spille på etagen. Spørg en børnevært når du har valgt hvilket spil du vil spille - du finder beskrivelser ved Tegnstationen. Der er spil til alle aldre.