Om dette arrangement

Tid
8:00 - 20:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
Alle
Udstillinger

Kunstudstilling: Aftenkunst

03.05.24 - 30.06.24
Kunstner og billedkunstlærer Mette Tangaa Andersen udstiller tegninger og akvareller

Verden forandrer sig konstant, kroppen forandrer sig, forventningerne og drømmene forandrer sig. Når Mette tegner om aftenen, stopper tiden, mens hånden undersøger, heler, skælder ud, trøster og fortæller. Det giver ro i en urolig verden, og det giver fællesskab, når en anden ind imellem bliver ramt af det, hun udtrykker, og de møder hinanden i et øjebliks forståelse.

Mette Tangaa har altid haft to spor, hun gerne ville følge: Det kunstneriske og det akademiske. Efter universitetet boede hun i Californien i 8 år, hvor hun udviklede sit kunstneriske virke og havde atelier. I dag balancerer hun sit liv mellem sit kreative arbejde og sit deltidsjob som lærer (bl.a. i billedkunst) på Christianshavns Gymnasium. 

Udover fra udstillingen viser og sælger Mette sine værker på Instagram: mette.tangaa_art