Brand, bajere og busstoppesteder
Ved Hotel Hafnia-branden i 1973 omkom 35 hotelgæster. Og brænde er en af de største katastrofer i København i nyere tid. Journalist og forfatter Peter Skeel Hjorth fulgte selv røgdykkerne ind i hotellet den dramatiske dag for godt 50 år siden.
I bogen "Hotel Hafnia : sandheden om den historiske brand i 1973" afdækker Peter Skeel Hjorth begivenhederne og tilbageviser medieskabte myter samt beskrivelser af episoder, der aldrig fandt sted.
Lektør Lars Ovesen skrev "Han [Peter Skeel Hjorth] forsøger med denne bog at komme myterne, fejlene og misforståelserne til livs og give, det han selv kalder, den korrekte og sandfærdige beskrivelse af begivenhederne. Der indledes med en kort forhistorie, der beskriver røgdykkerne og deres virke. Derefter beskrives branden, samt udvendige- og indvendige redninger. Efterfulgt af opklaringen med dens problemer. Der afsluttes med efterkritik, hvor der bl.a behandles en efter forfatterens mening fejlbehæftet tv-dokumentar."
"Efter 1847 blev dansk øl forandret. Ikke fra den ene dag til den anden, men der blev sat en proces i gang som over årene udskiftede den alkoholsvage og ofte sure øl, som danskerne havde drukket i århundreder, med alkoholstærkt og friskt bajersk øl", sådan starter Allan Leth Frandsen historien og bajeren og øllets historie i Danmark.
Den nye øltype brygger Jacobsen satte i produktion i 1847 blev hurtig populær, men den mørke bajer Jacobsen lancerede drikke ikke så meget mere. Til gengæld har den lyse pilsner, der også er en lagerøl, gået sin sejrsgang og dominere det danske ølmarkeder.
Forfatteren Allan Leth Frandsen er tømrer og cand.phil. i historie. Han er vicedirektør i Den Gamle By i Århus - hvor han gså er medlem af Den Gamle Bys bryggerlaug, der brygger øl som man gjorde i 1800-tallet.
Busstoppesteder
Nogle gange er der en bogtitel, der er så særpræget, at jeg bare må se bogen. Det gælder forfatter og fotograf Kristoffer Hegnsvads "Også i nat drømte jeg om sovjetiske busstoppesteder". Bare det at drømme som busstoppested er egentlig nok i sig selv, men så sovjetiske endda!
Titlen er ikke en lyriske metafor, men helt reel. Historie er, at der fra 1960'erne og frem blev der bygget tusinder af unikke busstoppesteder i udkanten af Sovjetunionen. Stoppestederne er blevet en passion for den canadiske fotograf Christopher Herwig som forfatterne kender og ind i mellem følger på jagten efter de unikke busstoppesteder.
Som en sovjetarbejder der venter på bussen, står jeg stadig i reserveringkøen og venter på bogen. Men Peter Nielsen har læst bogen og han skrev "Busstoppestederne er en slags afvigelser fra den enhedslige plan i beton, der blev lagt ned over hele det sovjetiske rige, og jeg vil beskrive Hegnsvads bog som et forsvar for skønheden i det unyttige. En række arkitekter havde fundet et lille frirum og sat de præfabrikerede betonelementer sammen på måder, de aldrig var tiltænkt.
Således skabte de en slags poetiske modstandsformer" i Politiken (5.2. 2024)
God læselyst
Flere nye bøger fra bogstakken
