Hovedbiblioteket genlyder ofte af koncerter, udstillinger og debatarrangementer, som kulminerer på Kulturnatten hvert år med et festfyrværkeri af events. På alle måder et gratis, frit og tilgængeligt videnscenter og kulturelt tingsted for alle københavnere.



Stueetagen

Receptionen svarer på spørgsmål vedrørende udlån, aflevering (også de sene), erstatninger og lignende. Det er også her du melder dig ind. Vi hjælper dig i øvrigt gerne med at blive selvbetjent.
Du kan købe kopi/printkort til 30 kr - disse kan bruges både til fotokopi og til print i stueetagen.

Borgerservice KVIK: Her kan du bestille nyt pas og sundhedskort,  få udstedt en NemID eller få hjælp til at benytte selvbetjening og fx selv melde din flytning eller søge boligstøtte.  Du kan også brevstemme når der er valg.

Arrangementer finder sted i Salonen, Intimscenen og til tider i selve salen.

Selvbetjening
Bag rulletrapperne er selvbetjeningsområdet hvor du kan aflevere og låne bibliotekets materialer 
På 8 lynPC kan du også tage et kig i din mail, udskrive en billet og andet på Internet. Print herfra kan kun foregå hvis du forinden køber et kopi/print kort. Disse PC kan anvendes frit uden at du skal reservere tid. Benyttelsestiden er 20-30 minutter af hensyn til at alle kan komme til.

Bibliotekscafe
Når tørsten, eller den lille sult, melder sig, kan du købe kaffe, sandwich og kage mm. i bibliotekets café Democratic Coffee Bar
I forbindelse med cafeen præsenterer vi nu-bøger og et lille udvalg af tidsskrifter i et behageligt cafemiljø.

Kunst og litteratur - 1. sal
I afdelingen finder du romaner, digte og antologier på dansk og på originalsproget. Desuden bøger om litteratur, litteraturhistorie og forfattere. Det er også her du finder kunst og  materiale om kunstnere. Tidsskrifter indenfor området finder du på 2. sal.

Musik og film - 2. sal
Her finder du musik-cd´er, musik videoer, og musik dvd´er samt spillefilm. På etagen finder du også bøger om musikkens og filmens historie, noder og partiturer samt litteratur om skuespillere, musikere, komponister. Desuden finder du tegneserierne for voksne her.

Børne- og ungdomsafdeling - 2.sal
Afdelingen befinder sig ligeledes på 2. sal, ud mod Krystalgade.
I denne afdeling er der både skønlitteratur og faglitteratur om alt muligt mellem himmel og jord.
Afdeling tilbyder bl.a. billedbøger, ungdomsromaner, lydbøger, tegneserier for børn, musik, film og spil. Du kan spille Wii og bruge vores smarttable, og vi har osse pc'ere og ipads til børn.

Viden - faglitteratur - 3. og 4. sal
Her finder du faglitteraturen og dokumentar-video/dvd fra 00-99.9. Afdelingen er delt mellem de to etager.

På 3. sal finder du bøger, video og dvd indenfor humaniora og samfundsfag, naturvidenskab, rejser, og edb-litteratur. Bredden går fra pressevæsen, psykologi over sociologi, politik, økonomi, jura og husdyr, til virksomhedsledelse, medicin og madopskrifter.

På 4. sal finder du alle tidsskrifter indenfor de de nævnte områder.
Desuden finder du bøger og andre materialer indenfor historie, personalhisorie (biografier om almindelige politiske og historiske personer), sport og håndarbejde.

På 4. sal finder du også Webværkstedet hvor du kan få hjælp med scanning, redigering, kontorpakker, videoredigering og brænding  af cd'er og dvd'er.

For virksomheder:
EAN nummer 5798009780300

Mail-adresser

Hovedbiblioteket

Børne- og ungdomsafdeling
Kunst & Litteratur

Musik & Film
Viden

Ring direkte! Telefonnumre til hovedbiblioteket...

 

Medarbejdere

Hovedbiblioteket
Krystalgade 15
1172 København K
Danmark
Telefon +4533736060

Åbningstider

Uge
Feedback